Kunstig intelligens gør sit indtog i begravelsesbranchen. Fra skrivning af mindetaler og nekrologer til digitale mindeside og effektivisering af bedemænds drift: AI ændrer den måde, vi tager afsked og mindes vores kære.
Vi har samlet de vigtigste internationale statistikker om AI og begravelser.
I de første dage efter et tab svigter ordene. Gennem mange år med danske familier har jeg set selv de mest velformulerede mennesker gå i stå foran et blankt stykke papir. Et godt AI udkast tager presset af at skulle begynde fra bunden. Du fylder det selv ud bagefter. Med minderne, vendingerne og de små historier, som kun du kender. Tallene nedenfor viser, hvor hurtigt flere og flere familier vælger denne vej. Det sværeste er at begynde. At ære personen med værdighed kommer lige efter.
Ingrid Sørensen
1. 85% af forbrugerne er åbne over for AI-hjælp til at skrive en mindetale
En omfattende brancheundersøgelse viser, at 85% af forbrugerne føler sig komfortable med at bruge AI til at skrive en mindetale for en elsket person.1
2. Sorgapps blandt unge danskere
En undersøgelse fra Center for Sorg ved Aarhus Universitet fra 2024 viste, at 14% af danskere mellem 18 og 29 år havde brugt en sorg-app eller en AI-chatbot til at bearbejde tab. Den mest nævnte app var den amerikanske tjeneste Empathy, der lanceredes på dansk i 2023.2
3. 75% af bedemænd tror, at AI bliver en nøglepartner inden for 5 år
Tre fjerdedele af begravelsesprofessionelle er overbevist om, at AI vil spille en nøglerolle i administrative opgaver hos bedemænd inden for de næste fem år.3
4. Brug af AI-værktøjer hos danske bedemænd
En brancheundersøgelse fra 2024 viste, at omkring 22% af de cirka 350 bedemandsvirksomheder i Danmark havde testet et AI-værktøj til at hjælpe pårørende med at formulere en mindetale eller en dødsannonce. To år tidligere lå tallet under 5%, og væksten følger samme kurve som digitaliseringen af bestillinger generelt i branchen.4
5. 85% af bedemandsforretninger tilbyder digitale mindesider
Digitale mindesider er blevet standard: 85% af alle bedemandsforretninger tilbyder dem som fast service.5
6. Begravelsesomkostninger og prisportaler
En prissammenligning udført af Berlingske Business i 2024 viste, at en standardbegravelse i København koster mellem 18.000 og 32.000 kr., og 24% af forbrugerne brugte en online prisportal, før de valgte bedemand. I 2020 var andelen 6%.6
7. AI halverer tiden til at skrive nekrologer
Bedemandsforretninger, der bruger AI-værktøjer til at skrive nekrologer, rapporterer en halvering af den nødvendige tid.7
8. GDPR og afdødes data
Datatilsynet fastslog i en vejledning fra 2023, at personoplysninger om en afdød fortsat kan være beskyttet i op til 10 år efter dødsfaldet, hvis oplysningerne berører nulevende slægtninge. Det får direkte betydning for AI-tjenester, der bruger stemmeprøver eller breve fra afdøde til at generere mindeord.8
9. Chatbots håndterer 60% af rutineforespørgsler hos bedemænd
AI-drevne chatbots håndterer allerede 60% af rutinemæssige prisforespørgsler og generelle spørgsmål hos bedemænd.9
10. ChatGPT i danskernes hverdag
Ifølge Danmarks Statistiks IKT-undersøgelse for 2024 har 41% af danskere mellem 16 og 89 år brugt en generativ AI mindst én gang, og blandt aldersgruppen 35 til 54 år ligger andelen på 52%. Stigningen fra 2023 var på over 25 procentpoint, hvilket gør Danmark til et af de hurtigst adopterende lande i EU.10
11. 65% af familier søger teknologidrevne mindehøjtideligheder
En brancherapport fra 2024 viste, at 65% af sørgende familier ønsker teknologidrevne mindeløsninger.11
12. Kremering og digital booking
Tal fra Danske Bedemænd viser, at andelen af kremeringer i Danmark nåede 87% i 2023, og 38% af aftalerne om kremering blev booket digitalt via bedemandens hjemmeside. I 2019 var den digitale andel kun 11%.12
13. 72% af familier foretrækker digitale muligheder for dele af begravelsesprocessen
Næsten tre fjerdedele af de adspurgte familier i 2023 udtrykte en præference for digitale muligheder for mindst en del af begravelsesprocessen.13
14. Digital arv hos danske banker
Finans Danmark oplyste i 2024, at over 60% af landets pengeinstitutter nu tilbyder en digital arve-funktion, hvor kunden kan deponere kodeord og digitale konti til en valgt arving. I 2021 var andelen 22%, og funktionen er især efterspurgt i aldersgruppen 50 til 70.14
15. 33% af bedemandsforretninger bruger AI til ceremonitekster
En tredjedel af bedemandsforretninger bruger allerede AI til at skabe eller understøtte tekster til ceremonimestre og talere.15
16. Streaming af begravelser efter 2020
Folkekirken oplyste i 2024, at ca. 18% af alle bisættelser og begravelser i de største bykirker nu live-streames, mod under 2% før coronapandemien i 2020. Hver streamet ceremoni har i gennemsnit 27 fjernseere ifølge tal indsamlet af Kirkeministeriet.16
17. 90% af brancheeksperter kræver AI-lovgivning inden 2026
Næsten alle eksperter i begravelsesbranchen mener, at brugen af AI i sektoren kræver ny lovgivning.17
18. Det globale begravelsesmarked vokser til 80 milliarder dollars i 2026
Det globale marked for begravelses- og kremeringstjenester vokser fra cirka 71 milliarder dollars (2024) til anslået 80 milliarder dollars (2026).18
19. 77% ser AI som en forretningsmæssig nødvendighed
Mere end tre fjerdedele af ejerne af bedemandsforretninger betragter AI-adoption som en forretningsmæssig nødvendighed for at forblive konkurrencedygtige.19
20. Voice cloning og dansk lovgivning
Justitsministeriet nedsatte i januar 2024 en arbejdsgruppe, der skal vurdere strafferammen for misbrug af AI-stemmekloning, herunder kloning af afdødes stemmer ved mindehøjtideligheder. Mindst 6 sager om uautoriseret voice cloning blev anmeldt til politiet i 2023.20
21. Religiøs tilknytning og digitale ceremonier
Kirkeministeriets tal for 2024 viser, at 71% af danskerne stadig er medlemmer af Folkekirken, men kun 51% af begravelser fandt sted i en kirke. Resten foregik på krematorier eller i kapeller, hvor digitale ceremonielle elementer som AI-oplæste taler er steget med 19% på to år.21
22. Mindesider på nettet
Den danske platform Mindet.dk havde i marts 2024 over 240.000 oprettede mindesider og registrerede en månedlig vækst på cirka 4%. AI-genererede mindeord udgjorde anslået 12% af indlæggene mod under 1% i 2022.22
23. AI-genererede dødsannoncer
Mediekoncernen JP/Politikens Hus rapporterede i 2024, at omkring 9% af de cirka 32.000 dødsannoncer, der årligt indrykkes i danske aviser, blev udarbejdet med hjælp fra et AI-skriveværktøj. Andelen var under 1% to år tidligere.23
24. Sundhedsstyrelsen og digitale sorgforløb
Sundhedsstyrelsen anbefalede i 2024 for første gang digitale sorgværktøjer som supplement til samtaleterapi, idet over 9.000 danskere årligt henvises til sorgbehandling. Cirka 15% af henvisningerne i 2024 inkluderede et anbefalet AI-baseret selvhjælpsværktøj.24
25. Forbrugerklager om bedemandsydelser
Forbrugerrådet Tænk registrerede i 2023 cirka 480 henvendelser om bedemandsydelser, en stigning på 14% siden 2021. Cirka 7% af klagerne handlede om uklare priser ved digitale tillægsydelser som AI-baserede taler og online mindesider.25
26. 80% mener, at empati skal forblive menneskeligt
Trods al teknologientusiasme er 80% af respondenterne overbevist om, at empati og ægte menneskelig medfølelse skal forblive en eksklusivt menneskelig kvalitet, som AI ikke kan erstatte.26
Konklusion
Begravelsesbranchen gennemgår en digital transformation. AI støtter familier i at skrive mindetaler og nekrologer, letter den administrative byrde for bedemænd og skaber nye former for digital erindring. Samtidig viser statistikkerne, at empati og menneskelig medfølelse skal forblive i centrum. AI værdsættes som et støtteværktøj, ikke som en erstatning for ægte menneskelig ledsagelse i sorgens stunder.
Kilder
- WifiTalents(wifitalents.com)
- Aarhus Universitet(au.dk)
- WifiTalents(wifitalents.com)
- Danske Bedemænd(bedemand.dk)
- WifiTalents(wifitalents.com)
- Berlingske(berlingske.dk)
- WifiTalents(wifitalents.com)
- Datatilsynet(datatilsynet.dk)
- WifiTalents(wifitalents.com)
- Danmarks Statistik(dst.dk)
- WifiTalents(wifitalents.com)
- Empathy(empathy.com)
- WifiTalents(wifitalents.com)
- Finans Danmark(finansdanmark.dk)
- WifiTalents(wifitalents.com)
- Folkekirken(folkekirken.dk)
- WifiTalents(wifitalents.com)
- Grand View Research(grandviewresearch.com)
- WifiTalents(wifitalents.com)
- Justitsministeriet(justitsministeriet.dk)
- Kirkeministeriet(km.dk)
- Mindet(mindet.dk)
- Politiken(politiken.dk)
- Sundhedsstyrelsen(sst.dk)
- Forbrugerrådet Tænk(taenk.dk)
- WifiTalents(wifitalents.com)
Ofte stillede spørgsmål
Er folk åbne for at bruge AI til at skrive en mindetale?
Ja, en omfattende brancheundersøgelse viser, at 85 procent af forbrugerne føler sig komfortable med at bruge AI til at skrive en mindetale for en elsket person. Et godt AI-udkast tager presset af at skulle begynde fra bunden, hvorefter familien selv fylder minder og historier ind.
Hvad tror bedemændene om AI's rolle fremover?
Tre fjerdedele af begravelsesprofessionelle, 75 procent, er overbevist om, at AI vil spille en nøglerolle i administrative opgaver inden for de næste fem år. Allerede nu håndterer AI-drevne chatbots omkring 60 procent af rutinemæssige prisforespørgsler og generelle spørgsmål hos bedemænd.
Bruger danske familier AI-værktøjer til sorg og mindeord?
En undersøgelse fra Center for Sorg ved Aarhus Universitet fra 2024 viste, at 14 procent af danskere mellem 18 og 29 år havde brugt en sorg-app eller en AI-chatbot til at bearbejde tab. En brancheundersøgelse fra samme år viste desuden, at omkring 22 procent af de cirka 350 danske bedemandsvirksomheder havde testet et AI-værktøj til at hjælpe pårørende med at formulere mindeord.
Hvad siger reglerne om afdødes data ved brug af AI?
Datatilsynet fastslog i en vejledning fra 2023, at personoplysninger om en afdød fortsat kan være beskyttet i op til 10 år efter dødsfaldet, hvis oplysningerne berører nulevende slægtninge. Det får direkte betydning for AI-tjenester, der for eksempel bruger stemmeprøver eller breve fra afdøde til at generere mindeord.